Sant-marie

Fredag den 4. juni 2010  Midland
Vi tager ind for at se Sainte Marie among the Hurons. Det er utrolig interessant. I 1639 tager nogle franske Jesuits til Canada for at missionere.

De bygger en lejer her ved Midland og begynder at missionere. På et tidspunkt er de 66 personer. Missionærer, frivillige arbejder og soldater. De bragte en del sygdomme med som Wendaterne (indianerne) ikke kendte og derfor blev indianerne noget skeptiske overfor dem. Nogle blev omvendt medens andre var mere skeptiske og i 1648-49 sloges indianerne med europæerne, så europæerne til sidst brændte deres egen landsby af og rejste til Christians Ø (i Canada), hvor de efter et år rejste til Quebec. Man har nu bygget hele landsbyen op igen og der er mennesker i de enkelte huse, som fortæller om lige netop det hus de står i. De er klædt ud som de var den gang. Man starter med at se en film om det, så man får noget historie med. Der er 4 skoleklasser sammen med os til at se filmen. Efter filmen går vi ud i landsbyen og vi får lov til at gå først. Det er ikke så dårligt med disse skoleklasser. Nogle steder går vi med dem ind for at høre hvad husets beboer fortæller. Vi er bl.a. i køkkenet, kirken og indiansk langhus. Virkelig interessant. Bl.a. spørger præsten børnene om hvordan man kan forklare en kamel. Indianerne har aldrig set køer eller heste, det bringer europæerne med sig. Det eneste større dyr de kender er moose (elg), og når de jæger dem er de 10-15 indianer om at nedlægge den. Vi er heller ikke klar over at indianerne boede i langhuse. Kvinderne hos indianerne var landmænd og mændene jæger. Man samlede forråd til vinteren, som dengang var 10-15 grader koldere end i dag, det vil sige op til 30-40 graders kulde om vinteren. De ældste kvinder boede med deres piger/børnebørn/oldebørn. Når en pige blev gift i 12-14 års alderen (hun valgte selv manden), flyttede de sammen i hendes mors hus eller hendes bedstemors hus. Manden måtte så følge hende. I hvert langhus boede den ældre kvinde med hele hendes kvindelige familie med deres mænd og børn. De ældste kvinder satte en mandlig høvding ind, som sad så længe det passede kvinderne. D.v.s. De ældste kvinder havde magten. I køkkenet fik vi at vide hvordan de medbragte køer og grise kom dertil i kanoer. Dyrene var ikke så store og man bandt benene sammen og lagde dyret ned i kanoen. Det kunne skole børnene ikke lide at høre, de synes det var forfærdeligt. Dette sker jo også i dag i mange samfund, hvor man med håndkraft skal flytte et dyr fra et område til et andet. Det er bare ikke lige stedet at fortælle det til børnene. Vi så også en kano, som var byget af birkebark. Interessant. Det var et rigtig godt besøg. Vi skal nu videre mod Thunder Bay. Der vil gå nogle dage. Vi finder en friovernatning ved Beaver Lake udenfor Sudbury. Vi så 3 moose da vi kørte på highway. De var helt ligeglade med bilerne. KM 319

Lørdag den 5. juni 2010  Beaver lake, udenfor Sudbury
Så skal vi bare videre i dag. Det bliver hovedsagelig en køredag. Vi vil dog gerne se sluserne i Sault Ste. Marie. Vi finder dem også, men der er en by i USA der hedder det samme ovre på den anden side af broen, og det er den de store skibe bruger.

Vi vil ikke tage derover af hensyn til vort visum. Vi kører videre og kommer til en national park hvor vi vil prøve at finde noget overnatning. Vi kommer for sent til kontoret for at få billetter, men finder en friplads ikke langt derfra. Erik taler med nogle lokale og får at vide at der er mange bjørne på den tur vi holder ved, men man skal bare passe på, de gør ikke noget. Nu må vi se hvordan vejret er i morgen. KM 431

Søndag den 6. juni 2010  Lake Superior province park
Det regner om morgenen så vi tager videre. Vi er ikke kommet ud af province parken før solen igen skinner og vejret er dejligt. Vi vil så tage ind i den næste national park og gå en tur der. Erik vil gerne se bjørne.

Vi tager til Pukaskwa national park. Det er et meget stort område, men der er kun trails ud mod vandet og ikke ret lange. Vi går 3 ture i forlængelse af hinanden. Det går meget op og ned og nogle steder er der masser af klipper. En god tur, men det eneste vi så var en porcupine, som sad i et træ og en lille slange. Vi kører videre mod den næste national park. Neys province park, en meget lille en ud til lake superior. Vi booker ind på campingpladsen og finder en plads helt ned til vandet. Vi får en øl nede ved vandet, men det er lidt koldt og der er masser af drivtømmer på stranden, så Erik synes vi skal lave bål i bålpladsen. Det bliver et ordentlig bål, der brænder til ca. kl. 9 om aftenen, hvor vi slukker det sidste med vand. Erik var nede mange gange for at hente små pinde til at holde liv i ilden. Drivtømmeret ser meget tørt ud, men det brænder ikke ordentligt. Vi kan godt se og mærke at vi er kommet højere mod nord. Det er sent mørkt og det er koldere. Her til morgen (den 7.) var det 5 grader om morgenen, så på med varmen denne morgen. KM 330

Gallery Saint Marie og Pukashwa nationalpark